Referat fra dialog- og informationsmøde nr. 6/2022.

7. december, 2022 9:56

Referat fra dialog- og informationsmøde nr. 6/2022.

Referat af dialogmødet nov. 2022. klik her for at downloade version. 

Referat fra dialog- og informationsmøde nr. 6/2022.

Dato: torsdag den 24. november 2022 kl. 19.

Sted: Grenaa Sejlklubs lokaler.

Deltagere: Ca. 90 deltagere fra klubberne, brugerne og husejerne samt bestyrelsen for
Lystbådehavnens Fond.

Dagsorden: Var udsendt på mail og lagt på fondens hjemmeside. Referatet følger punkterne på den
udsendte dagsorden.

1. Velkomst ved formand Søren Jongberg.
Formanden bød velkommen. Mødet i foråret måtte vi aflyse. Jeg var nyvalgt formand og skulle lige
sættes ind i arbejdet. Bestyrelsen blev præsenteret for forsamlingen.
Formanden foreslog Bent Hansen som ordstyrer for afvikling af mødet. Han gennemgik
dagsordenen for mødet.

2. Grenaa Havn og By skal sikres mod havet fra Kattegat.
Her var det meningen at koordinator og projektleder Norddjurs Kommune skulle orientere om
bæredygtig udvikling og klimasikring i Norddjurs. Desværre måtte Sidsel Prahm melde afbud på grund
af sygdom. Det var også aftalt, at den ”Klimabus”, som formidler budskabet skulle være opstillet fra kl.
18-19 foran sejlklubben. Den havde også havde fået ”influenza”.
Der er nedsat et udvalg, hvor bestyrelsesmedlem Frede Frandsen er udpeget som medlem og
repræsenterer Grenaa Marina. Han gav en kort orientering om det nedsatte udvalgs arbejde og
kommissorium for bæredygtig udvikling og klimasikring for havneområdet og byen.
På næste dialogmøde vil vi prøve at taget dette punkt op igen. Udvalget skal i efteråret 2023 aflevere
sin anbefaling til kommunalbestyrelsen. Jeg vil arbejde med at få ”Klimabussen” ned på
lystbådehavnen på et senere tidspunkt. I givet fald vil det blive annonceret på vores Facebooksiden, sluttede Frede Frandsen med.

3. Hvorledes er sæson 2022 gået med fastliggere, gæster, autocampere m.m. ved havnemester Lars
Hansen.
Lars fortalte om hvordan sæson 2022 var gået. Det har været en af de bedste år og nævnte, at
der har været en tilgang på 38 nye fastliggere og en afgang på 29. I dag har vi 275 fastliggere. En
lille stigning på 3,5 %. Herudover har vi 22 andre betalende brugere af havnen. Vi forventer en mindre
afgang henover 2023 grundet i høje elpriser m.m.
Der har været 8518 gæstesejler i 2022, mod 7626 i 2021. 892 flere gæstesejlere med en stigning på
10,5% i 2022. Af autocampere med en stigning på 31%, fra 716 i 2021 til 1038 i 2022.
Vi forventer også et mindre fald på vores gæstesejlere i 2023. Alt i alt har der været en positiv
stemning blandt gæsterne.
Spørgsmål til Lars:
Hvordan er det gået med salg af brændstof? Udmærket lød svaret.

4. Orientering om status for husbåde i Grenaa Marina ved formanden.
Formanden fortalte, at der har været et dårligt samarbejde med Zunshine Living, som har ført til, at
samarbejdsaftalen er ophørt. Den sidste husbåd ud af 3 er solgt. GM’s opsigelse af samarbejdsaftalen
har desværre medført at Zunshine Living har udtaget en stævning imod Grenaa Marina.
Bestyrelsen har rejst et modkrav over for Zunshine Living via vores advokat. Det har ikke p.t. været
muligt at indgå et forlig med modparten.
Så blev der åbnet for spørgsmål:
* Hvor mange husbåde skulle Zunshine Living levere? Svar: 10 stk. over en 2 årig periode.
* Kommer der flere husbåde nu samarbejdet er ophørt? Svar: Vi afventer retssagen.
* Hvad med de skader der er påført bro 7? Svar: Det indgår i vores krav imod modparten.
* En af det tilstedeværende husbådejere advarede imod at indgå et samarbejde med Zunshine Living.

5. Orientering om kommunens arbejde på bygning af en ny mole ved formanden.

Formanden redegjorde for samarbejdet med Norddjurs Kommune, som ejer lystbådehavnen. Der var
afsat penge på kommunens anlægsbudget 2022-23, men Ukrainekrigen har via statens stramme
rammer tvunget kommunen til at spare på deres anlægsprojekter. Projekteringen af en ydermole viste
sig også at overstige budgettet. Vi har så arbejdet med alternative løsninger som en indre læmole. Vi
arbejder på at få overført de midler, som var afsat på kommunens anlægsbudget i 2022, til 2023.
Ydermolen er i den politiske aftale om budgettet nævnt som et projekt, som man vil tage op til
vurdering igen for budgetårene 2024 og 2025.Men med udsigt til stramme anlægsrammer fra staten
også i de år skal man nok ikke være for optimistisk.
Så blev der åbnet for spørgsmål:
* En deltager mente, at det var muligt at søge penge til ydermolen via Kystdirektoratet? Svar: Det vil vi
undersøge.
* Har en medfinansiering fra GM været på tale? Svar: Ja – men er ifølge Norddjurs Kommune ikke
muligt, og overførsel af penge mellem GM og kommunen udløser i øvrigt en merudgift på 17,5% til
købsmoms.
* Hvis vi nu søgte om fritagelse af lejen, som betales til Norddjurs Kommune, kunne de penge så ikke
bruges til at understøtte finansieringen? Svar: Nej - ikke muligt.
* Hvad med at lægge en udslidt stor pram ved indsejlingen til Marinaen? Svar: Har ikke været på tale.

6. Orientering om planlagte investeringer, vedligehold og budget 2023.
Havnemester Lars viste og gennemgik en planche over påtænkte vedligeholdelser og forbedringer for
årene 2023-2030. Der er i 2023 afsat 315.000 kr. til vedligehold.
I 2022 har vi etableret en ny vaskeplads og miljøstation. Det er knapt færdigt, der mangler nogle
småting, før den er endelig færdig.
Lars sendte en appel til husejerne og bådejerne: Der må ikke afleveres storskrald i miljøstationen, men
det skal afleveres på genbrugsstationen. Vi kører den grønne linje.

Bestyrelsesmedlem Svend Møller (SM) redegjorde for ønsker til forbedringer i 2023.

Vi skal investere i
et nyt betalingssystem, så alt elforbrug på havnen kan afregnes efter forbrug. Inflationen og ”Putin” er
skyld, i at elprisen på GM er steget, og det er en stor økonomisk udfordring for Grenaa Marina. Prisen
på el er meget usikker. Over 20 pct. af GMs omkostninger til næste år bliver til el.
(SM) viste en overgangsmodel for at betale for det fælles strømforbrug i 2023, hvor:
* Lejeafgiften uden el stiger med 5 % (= halvdelen af inflationen)
* Ekstraordinært forbrug afregnes over bimålere.
* Energitillæg til alle i et år.

Det betyder at:
*Energitillægget til el for gæstesejlerne stiger med halvdelen af GMs elregning.
* Energitillægget til fastliggere består af: 238 kr. for alle både til fællesstrøm og et
energitillæg på 5 % i forhold til kvadratmeter båd.
Der blev vist to eksempler på hvad denne overgangsmodel betød for en båd på:
* Båd 21,60 m2 i areal med højtindskud. Leje i 2023 4.871 kr. og 2024 kr. 4.423
* Båd 42,59 m2 i areal med lavt indskud. Leje i 2023 11.950 kr. og i 2024 kr. 11.180.

(SM) konkluderede, at vores forslag betyder, at de små både betaler procentvis mere end de store
både. Til gengæld er stigningen for de store både størst i kroner og ører. Bestyrelsen har med dette
forslag forsøgt at fordele merudgiften rimeligt mellem alle.

Hvis vi investerer i et betalingssystem i 2023, så forventer vi, at energitillægget bortfalder næste år.

Så blev der åbnet for spørgsmål:

Hvad koster et betalingssystem, og kan investeringen betale sig? Svar: 950.000 kr., hvilket belaster
driftsbudgettet med 120.000 kr. om året.

JA, de fremtidige strømpriser er uforudsigelige, og vi opnår
både el-besparelser og retfærdighed i afregningen ved det.
Hvorfor fordeler I energitillægget i et fast og variabelt beløb? Svar: Der er ingen helt rigtig løsning på
overgangen i 2023. Bestyrelsen har derfor valgt en mellemløsning, hvor alle bidrager.
Skal jeg betale energitillæg, hvis jeg har en bimåler? Svar: JA alle fastliggere deles om at bære
overgangen i 2023. Hvis vi skal have en retfærdig fordeling af udgiften til el, skal vi have et
betalingsanlæg.
Konklusion:
Indførelse af et betalingssystem i løbet af næste år og betaling efter forbrug overalt på
lystbådehavnen, hvis GM kan få finansieringen af den store investering på plads. Energitillægget til
fælles strøm falder så bort igen.

7. Energikrisen berører også Grenaa Marina. Fremlæggelse af forslag til besparelser ved brug af el på
havnen.
Bestyrelsesmedlem Bent Hansen (BH) redegjorde for forslag om at montere solcelleanlæg på
masteskuret. Vores overslag lyder på 300.000 kr. med en tilbagebetalingstid på ca. 5 år afhængig af
strømprisen. Der er lidt usikkerheder, om taget på masteskuret vil kunne bære anlægget, og så er der
også for dette projekt en opgave med at få finansieringen på plads.

(BH) kom med en appel til brugerne og de tilstedeværende:
* Strøm til ladning af batterier, (et døgn af gangen), samt brug af håndværktøj er tilladt.
* Grenaa Marina forlanger, at ledninger er rullet op efter dagens arbejde dog ikke ved ladning af
batterier.
* Hvis der skal bruges strøm til andet, såsom varmekanoner eller pærer, altså vedvarende strøm, skal
man købe eller låne en Bi-måler af Grenaa Marina og afregne strømmen.
* Personalet har ret og pligt til af afbryde ledninger, der ligger udover en dag, uden aftale og uden
ansvar for konsekvenserne.

Forslag fra deltagerne:
* Hvad med at opsætte solceller på broerne? Svar: Det overvejer vi.
* Hvad med at opsætte 1-2 hustandsvindmøller på havnen? Svar: Det overvejer vi.
* Ventilationsanlægget og lyset i toiletbygningen bør efterses. Svar: Enig. Det er igangsat.
* Hvorfor ikke solceller på andre tage? Svar: Solcelleanlægget skal ligge på samme matrikel som
måleren. Tagfladen skal være stor nok. Derfor kun mastehuset relevant.

Spørgsmål og bemærkninger fra deltagerne:
* Alle burde have en bimåler og selv betale den. Svar: Vi vil ikke bruge mange penge nu på storindkøb
af bimålere. Den rigtige løsning er betalingsanlægget. Men vi vil kontrollere, hvor stort forbruget er på
de både, hvor vi har en formodning om et større dagligt forbrug.
* Havnens regulativ skal ”strammes op”. Svar: Det har sådan set hele tiden stået i vores regulativ. Men
nu er vi nødt til at håndhæve det pga. de høj strømpriser. Vi ser naturligvis gerne på regulativet.
* Vi skal alle være opmærksom på misbrug af el og hjælpe til besparelser. Svar: JA.
En god debat!

8. Eventuelt.
* En deltager spurgte til de to både, som er sunket og ligger i havnen?
Svar: Havnemesteren redegjorde for problematikken om ejerforhold, forsikringsforhold m.m.
Et problem i andre havne. Han kunne oplyse, at den ene båd vil blive hævet og fjernet uden udgift for
havnen, hvorimod den anden båd er mere problematisk, men det vil blive løst indenfor en overskuelig
tid.
* En spurgte til de sidste gamle bådvogne? Svar: Havnemester nævnte, at der er 6-7 bådvogne som
stadig er i brug, men dem arbejder vi med at få fjernet. Vi har i dag anskaffet ca. 100 stativer.
* En roste GM for at være en god havn og ikke mindst ros til et positivt personale og ånden på havnen.
Det udløste klapsalver.

Formanden fik det sidste ord. Han takkede for det flotte fremmøde og takkede de frivillige, der
hjælper i dagligdagen. Hvis der er andre, som ønsker at bidrage så kontakt Lars.

Tak for i aften.

Bent I. Hansen sign. Frede Frandsen sign.

dirigent referent.